Nina

Få hjælp til din SEO

Få hjælp til din SEO

SEO ER AFGØRENDE FOR DIN HJEMMESIDE

Søgemaskineoptimering eller SEO (Search Engine Optimization) er afgørende for din hjemmeside – og dermed også for din forretning. For mange er hjemmesiden den vigtigste salgskanal, og hvis kunderne ikke kan finde frem til den, sælger du ikke noget! Uanset om du sælger fysiske produkter gennem en webshop, serviceydelser eller information, kan SEO hjælpe dig med at blive synlig.

SEO STARTER MED SØGEORD

Du skal tale samme sprog som dine kunder, hvis du vil sælge dem noget. Meget ofte tror vi, at vi at vi sælger én ting – men oftest viser det sig, at kunderne bruger helt andre ord, når de søger på nettet efter det, vi sælger. Dine søgeord og søgefraser er altafgørende. Derfor skal du bruge en søgeordsanalyse – uden den arbejder du i blinde.

VÆRKTØJ TIL SØGEORDSANALYSE

Der findes en lang række online-værktøjer, du kan bruge, når du skal finde dine søgeord. Nogle af dem er gratis, nogle skal du betale for.

Semrush
Google Trends
Addword KeywordPlanner

HVOR MANGE SØGEORD SKAL DU BRUGE?

Dine søgeord skal gentages et særligt antal gange på din side. Tætheden af søgeord – eller keyword density – udtrykkes i procent. Tætheden skal ligge på omkring 3 % for at Google er glad.

For hver 100 ord på din side, skal dit søgeord eller søgesætning altså bruges 3 gange. Og det gælder alle de søgeord, du vælger at optimere siden mod.

Hvis du overdriver brugen af søgeord på en side, vil Google opfatte det som spam og straffe dig ved at sende din hjemmeside nedad i søgeresultaterne.

HVORFOR ER METADATA VIGTIGT FOR DIN HJEMMESIDE?

Metadata er informationer, der ligger i koden på din hjemmeside. Hvis de rigtige søgeord indgår i metadata, vil Google sørge for, at brugerne finder din hjemmeside Metadata indgår i:

  • Sidetitel
  • Meta-beskrivelse

SIDETITEL

Alle dine siders titler skal være unikke og beskrivende, samt indeholde de søgeord du vil rangere på. Du må ikke have flere sider med samme sidetitel.

Sidetitlen skal være på lige omkring 67 tegn.

DEN GODE META BESKRIVELSE

Når du skriver meta-beskrivelsen skal den indeholde sidens vigtigste søgeord. Skriv dem så tidligt i teksten som muligt. Hvis brugeren søger på søgeordet, vil det blive fremhævet med fed skrift i søgeresultatet, så brugeren bedre for øje på det.

Meta-beskrivelsen skal være sælgende, så brugeren får lyst til at klikke ind på din hjemmeside. Brug gerne “Call-To-Action”, fx “Læs mere her”, “Kontakt os” eller andre formuleringer, der opfordrer til handling.

Meta-beskrivelsen skal være på et sted mellem 155-160 tegn.

GODT INDHOLD PÅ DIN HJEMMESIDE

Søgemaskineoptimering handler også om kvalitetsindhold. Sproglige og grammatiske fejl har faktisk også betydning, så ryd op i fejlene.

Du skal opdatere din hjemmeside med jævne mellemrum, så Google ved, at du er aktiv. På den måde er du mere interessant for brugerne, og dine søgeresultater vil komme højere op i Google

Der skal være minimum 500 ord på en side for at den er interessant for Google, så det nytter ikke noget bare at lave en masse sider med meget lidt indhold. Du skal altså have noget relevant at fortælle dine kunder!

Posted by Nina in SEO
Nyt Website

Nyt Website

Pallas Informatik skulle have flyttet deres site over i Drupal. Jeg blev hyret til at levere IA og tekst – men endte med at projektlede hele molevitten.
Spændende opgave!

Pallas Informatik Website

Posted by Nina in Web